Kastration af kat

Hos Overgades Dyreklinik anbefaler vi, at din hankat bliver kastreret.

Din hankat bliver kønsmoden, når han er mellem 6 og 9 måneder. Kastration er en god idé, da hankatten vil begynde at afmærke sit territorium, når den bliver kønsmoden. Dette kan give en del kradsemærker og duftmærker/urin indendørs, som ofte er til gene for ejeren.

Her hos Overgades Dyreklinik kommer der mange hankatte ind, som bliver kastreret.


I forbindelse med en kastration af hankatte, bliver katten forinden klippet omkring operationsområdet, og der vaskes og afsprittes, inden dyrlægen begynder indgrebet. Kattene får en sprøjte med bedøvelse. De bliver øremærket, så der ikke længere kan ske forvirring om kattenes identitet. De får renset øre, da de ofte har øremider, som skal fjernes.

Ved selve kastrationen laver dyrlægen Tune et lille snit i den første testikel, hvorefter han nænsomt kan få presset selve testiklen ud af pungen. Tune adskiller sædstrengene, og binder knude herpå, som kan placeres tilbage i pungen. Det samme sker for den anden testikel. Det er en forholdsvis nem metode, der ikke kræver syning.

Hankatten kan få lidt gener af selve narkosen, som vil gøre den lidt usikker på benene de første timer, men den bliver hurtig frisk igen. Efter et indgreb som en kastration er det vigtigt at være opmærksom på, om katten har det godt. Det må ikke bløde fra såret, og katten må ikke blive ved med at være træt efter indgrebet.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop