Tune Aas Mortensen

Dyrlæge
Email: tune@overgadesdyreklinik.dk

Siden jeg var ganske ung, ønskede jeg at uddanne mig til dyrlæge. Interessen for faget fik jeg, da jeg i min ungdom boede en kort periode på et landsted på Midtsjælland. Det var derfor en glæde for mig at blive kandidat fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1983.             

I årene 1983-84 aftjente jeg min værnepligt som dyrlæge i forsvaret, og parallelt hermed var jeg ansat i dyrlægevagten på Landbohøjskolen. Inden jeg startede min egen praksis - Overgades Dyreklinik - i 1994, var jeg tilknyttet dyrlæge Hecht Johansen i Kvistgaard og dyrlæge Schrøder i Gilleleje samt Højby Dyreklinik i Odense. Januar 2016 har jeg solgt en del af klinikken til Therese der er under uddannelse til veterinærsygeplejerske.

Min drøm har hele tiden været at blive selvstændig , og i 1994 etablerede jeg Overgades Dyreklinik, der er beliggende i det hyggelige H.C. Andersen kvarter i hjertet af Odense. Med mig fra starten havde jeg veterinærsygeplejerske Lisbeth Møller, der desværre stoppede på klinikken i 2017. Overgades Dyreklinik behandler familiedyr, primært hunde og katte, men også kaniner, marsvin, rotter, fugle m.fl.

Jeg var i en del år engageret i bestyrelsen for VetFamily (en kædesammenslutning af dyreklinikker og - hospitaler) og var formand for bestyrelsen i maj 2011-2013. Vetfamily er siden blevet solgt til AniCura - og der er nu mere 83 klinikker og hospitaler.

Jeg er gift med Titi, der har Therese ('86) og jeg selv har Mads ('84), Signe ('85) og Morten ('90). Jeg er nu blevet farfar til Alba (`10). Titi og jeg bor i et dejligt hus midt i Odense sammen med vores frække katte Louis og Hansi. I januar 2015 fik vi vores første hund sammen, Bali. Bali er en godmodig labrador og hun er blevet en fast del af klinikken og vores maskot.

Jeg gik på jagt med min far fra jeg var ganske lille - en tradition jeg har den glæde at videreføre sammen med min ældste søn Mads. Ud over glæderne ved jagt er jeg medlem af Odd Fellow Ordenen i Odense, (Loge 36 Treuga Dei) siden `98 hvor jeg blandt andet har arbejdet med humanitært arbejde bl.a. landsindsamling til etablering af en SOS børneby i Rwanda i Afrika.  Jeg er engageret i samfundsforhold og medlem af Venstre. Jeg er sportsinteresseret, engageret i løb og træner når lejlighed gives.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop