Ledige stillinger hos
Overgades Dyreklinik
Er du interesseret i at blive en del af vores team? Find vores ledige stillinger her nedenfor. Hvis vi har åbne positioner, opdaterer vi dem løbende.
Veterinærsygeplejerske søges
Familieejet smådyrsklinik i hjertet af hyggelige Odense
Overgades Dyreklinik ligger i en fredet bygning i centrum af Odense. De unikke, men
også begrænsede kvadratmeter, skaber en naturlig nærhed, der matcher vores ønske om at give en personlig og tryg oplevelse for både klienter og patienter.
Dyrlæge, Tune Aas Mortensen, etablerede dyreklinikken for 30 år siden. I dag ejer han klinikken med sin datter, Therese Astono, der er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske samt dyrlæge, Marie Olesen, og dyrlæge, Cecilie Madsen.
Vores mission er den samme før som nu: At give kæledyr den absolutte opmærksomhed, som de fortjener.
Kunne det være dig?
Da vi i april måtte sige farvel til vores veterinærsygeplejerske gennem 12 år, vidste vi, at det var et spørgsmål om tid, før vi ville få brug for en ny sød kollega på 30-37 timer.
På grund af vores størrelse, ønsker vi, at du har lyst til at være en del af hele klinikken. Både i skranken, på telefonen, i operationen og i laboratoriet. Vi har mange katte qua vores beliggenhed, så det er vigtigt, at du har en naturlig tryghed ved dem. SoMe interesse er et plus. Vi forventer, du er selvstændig og at du har et ønske om at være en del af vores sociale fællesskab.
God tid til patienterne – og til dig
Drømmer du om en arbejdsplads, hvor dedikation, nærvær og fællesskab ikke bare er floskler? Så er Overgades Dyreklinik stedet for dig. Vi er fagligt ambitiøse og stiller krav til hinanden, men vægter social trivsel lige så højt.
Vi prioriterer god tid til patienterne for at kunne give en professionel, fokuseret og stressfri oplevelse. I samme tråd ved vi, at arbejdsliv og privatliv er forbundne. Dine timer bliver fordelt mandag til fredag i tidsrummet kl. 8-17. Det betyder, at du har fri hver weekend
og ingen vagtbyrde.
Sådan søger du
Send din ansøgning til th@overgadesdyreklinik.dk hurtigst muligt & inden d. 15. februar.
Mærk gerne mailen: ANSØGNING VETERINÆRSYGEPLEJERSKE i emnefeltet.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Læs mere om og se hvad vi kan tilbyde dig på www.overgadesdyreklinik.dk, Instagram og facebook