Neutralisering af hund
Der er fordele ved at få neutraliseret sin hund. Hos Overgades Dyreklinik foretager vi både sterilisering af tæver og kastration af hanhunde.
Sterilisering af tæver:
Mange tævehunde bliver steriliseret, årsagerne kan inddeles i 2 hovedgrupper:
- Ulemper i forbindelse med hundens løbetid, f.eks hygiejne, ændret adfærd og risiko for uønsket parring.
- Sygdomsforebyggende idet risiko for mammatumores (knuder i mælkekirtlerne) mindskes betragteligt. Risiko for pseudodrægtighed (indbildsk drægtighed) og livmoderbetændelse undgås helt efter fjernelse af livmoder og æggestokke.
Kastration af hanhunde:
Der er ligeledes flere årsager til at kastrere sin hanhund:
- Hanhundens tendens til at strejfe, markere og dominere kan mindskes ved kastrering.
- Indgrebet eliminerer risikoen for testikelkræft.
- Det minimerer risikoen for forstørret prostata.
Der er dog også en del ulemper ved at få sin hanhund kastreret:
- Hanhunden skal have en del motion, da den kan få problemer med vægten efter indgrebet.
- Den kan få en kedelig eller lidt grovere pels.
- Adfærdsændringer.