• Mandag - fredag kl. 8-17
66125512

Blodprøver
til udredning

Hos Overgades Dyreklinik benytter vi os af blodprøver f.eks. i forbindelse med udredning af medicinske sygdomme og mange behandlinger. En blodprøve kan fortælle os, hvorvidt et dyr kan håndtere en narkose ved operationer. I andre situationer kan en blodprøve fortælle os, hvorfor et kæledyr har visse kliniske symptomer.

Case: Hunden Walter

Her skal vi følge et forløb, hvor en klient kommer ind med sin hund Walter, der skal have taget en blodprøve for at finde ud af, hvad der kan være grund til sygdom og symptomer.
 
Walter afleveres for at få udtaget blod og få en nærmere klinisk undersøgelse. Han klarer indlæggelsen rigtig godt, og virker ikke særlig utryg ved situationen.

Da blodprøven skal tages, tager veterinærsygeplejerske Mia, Walter op på konsultationsbordet for at dyrlægen bedre kan udtage blodet. Walter bliver først barberet på det ene forben, og derefter bliver der taget lidt blod til to glas, så der er nok til at analysere på resultatet.

Den ene blodprøve centrifugeres for at kunne udtrække serummet til blodanalysen, og selve resultatet skal gerne vise, at alle værdier er inden for et grønt område. Dette betyder, at en bedøvelse ikke burde give dyret problemer.

Walter klarer det rigtig fint, og de målte værdier i blodet giver ikke nogen indikation på, at Walter fejler noget. Deraf kan dyrlægen konkludere, at Walter ikke har fået en generel påvirkning af organerne, infektion eller blodmangel. Walter bliver således behandlet efter symptomerne og resultatet af blodundersøgelsen.

Ejeren bliver kontaktet, da Walter nu er klar til afhentning.