Klinikken

Tune og Therese, far og datter og medejere af Overgades Dyreklinik
Ikke stor, men den bedste

Vi kalder os selv for en boutique dyreklinik - sagt i al beskedenhed. Kvadratmeterne i vores fredede bygning skaber en naturlig nærhed, der matcher vores ønske om at levere en personlig og tryg oplevelse. Faktisk, er det det eneste, vi vil.

Overgades Dyreklinik har hjulpet hunde, katte og andre smådyr med at opnå det gode dyreliv og at udrede, forebygge og behandle sygdomme i over 20 år. Det giver os masser af værdifuld erfaring og masser af enestående historier at fortælle. Vores mission er dog den samme før som nu – at give dit kæledyr den absolutte opmærksomhed, som det fortjener.

Den gode konsultation starter med god tid

God tid er essentielt for at kunne leve op til vores krav om at levere en 100% fokuseret konsultation. Derfor sætter vi altid god tid af til hver konsultation. Det giver rum til at levere en personlig, professionel og tryg oplevelse.

Stressfri dyreklinik. Naturligvis.

Den gode tid til hver enkelt patient bidrager til en stressfri oplevelse hos både ejere og kæledyr. Vi arbejder også fokuseret på at berolige dit kæledyr med forskellige hjælpemidler og teknikker. Vi ved, at det virker – så hvorfor gå på kompromis?

Vi rådgiver også meget gerne om, hvordan du kan transportere dit kæledyr til dyrlæge – uden stress. Fortæl os endelig i telefonen, hvis du har brug for et godt råd.

Familieejet dyreklinik siden 2016

Overgades Dyreklinik blev startet af dyrlæge Tune Aas Mortensen i 1994. Klinikken er i dag familieejet af Tune og hans datter, veterinærsygeplejerske Therese Astono, der blev partner i 2016. En unik konstellation – ikke bare på Fyn, men i Danmark. Det er vi stolte over.

Læs også: Vi er Overgades Dyreklinik

Eller læs mere om vores dygtige personale her: Medarbejderne

Medlem af VetFamiliy siden begyndelsen

Vidste du, at Tune var en af initiativtagerne til VetFamily? I dag er den frivillige gruppe af dyrlæger Danmarks største sammenslutning af selvejende dyreklinikker og dyrehospitaler – og vi vokser stadig.

Vores medlemskab betyder, at vi kan give dit kæledyr den optimale behandling gennem hele livet, da vi har utallige specialiserede kolleger i vores nære netværk. Det er tryghed for dig - og for os.

Læs også: Vores ekspertise

Selvfølgelig må du også blive vores nye kunde
Book tid på telefon 66125512