Therese Susiah Astono
Veterinærsygeplejerske og partner
Email: therese@overgadesdyreklinik.dk
Hej, jeg hedder Therese og er autoriseret veterinærsygeplejerske.
Jeg er født i Odense og opvokset i kvarteret omkring Overgades Dyreklinik. Tune Aas Mortensen og min mor har været gift siden 2002, og jeg har derfor sideløbende været en del af Overgades Dyreklinik.
Jeg har været meget rejselysten fra en ung alder, og da min morfar er indoneser, tog jeg til Indonesien i et år (2009) for at komme tættere på mine rødder. Da jeg kom tilbage til Danmark, flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg har taget en Bachelor i International Virksomhedskommunikation. Denne bruger jeg i mit daglige arbejde på klinikken via markedsføring, kampagner, Facebook og andet.
Jeg har arbejdet på klinikken som klinikassistent siden januar 2014. Siden da er jeg kommet godt ind i klinikken, og jeg kender mange af vores klienter og patienter. I januar 2016 er jeg blevet medejer af klinikken. Tune og jeg driver nu klinikken sammen.
Jeg blev færdiguddannet veterinærsygeplejerske i marts 2019 og er endelig fast på klinikken. Det har jeg glædet mig meget til.
I min fritid holder jeg af at tilbringe meget tid med min familie og venner.
Min lille familie er bestående af min datter Nila, søn Louis og min kæreste Jonas, og jeg. Vi bor i Skibhuskvarteret, så sig endelig hej, hvis du møder os på din vej :)